Blæretræning

Målet med din blæretræning er, at din blære skal ende med at kunne rumme 3-4 dl.

Start med at lave knibeøvelser. Du kan finde vores knibeøvelsesprogram her »

Det er vigtigt at du øver dig i at holde knib på mindst 10 sekunder, da et langt knib kan mindske tissetrang.

Derefter skal du begynde at finde på måder, hvor du kan aflede dig selv, når du får tissetrangen. Du kan fx prøve at trykke på dine fingre én for én, at nive dig selv let i armen, at vippe med anklerne eller hvad du ellers kan finde på, for at aflede din opmærksomhed fra din tissetrang.

Skriv gerne en dagbog over dine vandladninger og prøv at sætte mål for dig selv, så du udskyder vandladning - først 5 minutter, så 10 minutter osv.

Målet med din blæretræning er, at du skal kunne holde dig mindst et par timer ad gangen, hvis du drikker normalt.