FAQ om fødsel og bristninger

Træning med delte mavemuskler (rectus diastase)

Alle kvinder som er gravide får delte mavemuskler, rectus diastase, ellers vil de ikke kunne have et barn voksende inde i maven. Men det er yderst sjældent unormalt. Derudover er der uenighed om hvordan man egentligt måler det og hvor (over eller under navlen).

Problemer med øget rectus diastase er totalt oppe i tiden. Jeg møder hele tiden nybagte mødre som vil have tjekket, om de har en for stor rectus diastase.

Den videnskabelige litteratur på området er desværre sparsom og ikke ret god.

Der er INGEN belæg for sammenhæng mellem rectus diastase og svag bækkenbund (inkontinens) og ej heller ift. rygproblemer. Der er INTET belæg for at kvinderne skal undgå at træne deres mavemuskler, eller at de bør anvende korset. Tværtimod burde alle fysioterapeuter vide, at bindevæv der har været forlænget skal udsættes for tension for at kunne remodelleres, og at vi gør kvinder en bjørnetjeneste ved at sige, at de ikke må træne.

Et godt forslag er, at kvinder med rectus diastase skal træne deres bækkenbundmuskler, og at de skal øve at knibe, og aktivere transversus inden, hvis de vil lave mavebøjninger. Interessant nok, har man fundet at lige mavebøjninger lukker midtlinjen, linea alba, og at transversusøvelser gør den lidt bredere, men vi ved endnu ikke om det har nogen betydning, så begge dele kan trænes. 

Et nyt norsk studie, hvor man trænede mavemusklerne viste ikke forskel mht. om man trænede sine mavemuskler eller ej. Linea alba blev ikke smallere af træning, men blev heller ikke bredere.


Skrevet af fysioterapeut, ph.d. Ulla Due, 02.02.2018
 

Hvorfor opstår bristninger?

Når barnets hoved og skuldre skal ud ved fødslen, kan der opstå overfladiske rifter eller andre bristninger ved kønsåbningen. Få yderligere information om bristninger her...
Jordemødre og læger er trænet i at sy bristninger sammen via deres uddannelser og deres efteruddannelse.
De faglige standarder for behandling defineres i det enkelte sygehus guidelines.

 

Findes der forskellige slags bristninger?

Når du føder dit barn, kan du få bristninger i vævet omkring skeden og mellemkødet.
Din jordemoder eller fødselslæge beskriver i journalen fra din fødsel, om der er opstået bristninger og om disse er syet.
Jordemødre og læger inddeler bristninger i forskellige grader. Helt små rifter kan opstå omkring kønslæberne (labia) eller inde i skeden (vagina). Ved kønslæberne kan riften være en overfladisk hudafskrabning eller en overrivning af huden ved kønslæben.
Bristninger i mellemkødet (perineum) opstår i området mellem skeden (vagina) og ned mod ringmusklen ved endetarmen (anus).
Bristninger i mellemkødet (perineum) inddeles i fire kategorier:
    •    Grad 1: Overfladisk rift i huden eller i skeden
    •    Grad 2: De overfladiske muskler omkring skeden er overrevet
    •    Klip (episiotomi): Involverer de samme muskler som en bristning grad 2
    •    Grad 3: Delvis eller total overrivning af ringmusklen ved endetarmen
    •    Grad 4: Endetarmens slimhinde er gået i stykker
I fagsprog kaldes området fra skeden og ind til livmoderen for vagina. Kønslæberne benævnes labia. Området mellem skeden og endetarmsåbningen kaldes perineum eller mellemkødet. Endetarmens ringmuskel hedder sphincter ani, og området ved ringmusklen hedder anus. Få yderligere information om bristninger her...

 

Hvor stor risiko er der for at få en bristning?

Førstegangsfødende:

For dig, som skal føde dit første barn gennem skeden, er der ca. 95 % risiko for, at der opstår overfladiske eller mere dybe bristninger i området ved skeden og mellemkødet, som skal sys. 

Bristningerne fordeler sig med flest overfladiske rifter og færrest alvorlige rifter. 

 

Bristning i kønslæben (labia): ca. 61 %

Lille rift i mellemkødet (grad 1 ruptur): ca. 13 %

Rift i mellemkød (grad 2 ruptur, inkl. fødselsklip): 59 %

Rift i ringmusklen (grad 3 ruptur): 6,3 %

Rift i endetarmen (grad 4 ruptur): 0,4 %

 

Procentsatserne stammer fra registrering fra Aarhus Universitetshospital Skejby for året 2017 og inkluderer 1999 førstegangsfødende. 

Jordemoderen eller fødselslægen vurderer i din situation hvordan den bedste bedøvelse og behandling vil være. Hvis bristningen er meget overfladiske, kan de i nogle tilfælde helt udelade at sy. 

 

Flergangsfødende:

For dig, som har født før og skal føde igen, er der omkring 69 % risiko for, at der opstår rifter i området ved skeden eller mellemkødet, som skal sys. 

Bristningerne fordeler sig med flest overfladiske rifter og færrest alvorlige rifter. 

 

Bristning i kønslæben (labia): ca. 30 %

Lille rift i mellemkødet (grad 1 ruptur): ca. 19 %

Rift i mellemkød (grad 2 ruptur inkl. fødselsklip): 36 %

Rift i ringmusklen (grad 3 ruptur): 1,9 %

Rift i endetarmen (grad 4 ruptur): 0,1 %

 

Procentsatserne stammer fra registrering fra Aarhus Universitetshospital Skejby for året 2017 og inkluderer 1840 flergangsfødende. 

Jordemoderen eller fødselslægen vurderer i din situation hvordan den bedste bedøvelse og behandling vil være. Hvis bristningen er meget overfladiske, kan de i nogle tilfælde helt udelade at sy. 

 

Skrevet af jordemoder, ph.d. Sara Kindberg 21.05.19

 

Hvornår heler min bristning?

Din krop er igennem graviditeten gearet til at skulle hele hurtigt. Dit immunforsvar er stærkere end vanligt, og sår heler derfor i løbet af få uger efter en fødsel eller et kejsersnit.
Rifter ved kønslæberne og rifter i skeden heler i løbet af få dage og giver sjældent problemer udover svie de første dage efter fødslen.
De mest almindelige gener er smerter i arvævet de første dage efter fødslen. Du kan også føle hævelse og ømhed - og derfor er den god ide at tage det med ro og aflaste din krop.
Vi ved fra danske forskningsstudier af syninger, at omkring 2% af kvinder med fødselsklip kan få behov for at blive syet om efter fødslen, fordi ophelingen ikke fungerer optimalt.
Meget få kvinder får langvarige problemer såsom smerter i arvævet eller problemer med at holde på urin og afføring. Hvis du har denne slags problemer kan du henvende dig til din praktiserende læge. Du kan også blive henvist til en gynækolog.

 

Skrevet af jordemoder, ph.d. Sara Kindberg 15.08.2012


 

Hvornår er det nødvendigt at klippe?

Det er jordemoderen eller fødselslægen som afgør, om det et nødvendigt at klippe i mellemkødet under fødslen (et klip hedder en episiotomi i fagsproget).
En grund til at klippe kan være, at jeres baby er truet af iltmangel, og at fødslen derfor skal afsluttes hurtigt. Nogle gange klippes der også, hvis mellemkødet er ueftergiveligt og ikke strækker sig nok til, at barnet kommer ud spontant.
I Danmark bruges fødselsklip sjældent, fordi flere videnskabelige studier har vist, at fødselsklip medfører flere alvorlige bristninger ved ringmusklen.
Vi ved også fra vores forskning omkring syninger, at kvinder med fødselsklip har mere ondt under ophelingen end dem, som har en spontant opstået rift.

 

Skrevet af jordemoder, ph.d. Sara Kindberg 15.08.2012


 

Skal tråden fjernes hos lægen efter fødslen?

Du bliver syet med selvopløselig tråd efter fødslen. Den absorberes i kroppen i løbet af en til to måneder, og du behøver derfor ikke få den fjernet.
Hvis tråden generer dig eller du kan mærke en bestemt knude irritere, så kan du få den fjernet hos din praktiserende læge et par uger efter fødslen.

 

Kan jeg blive "syet om", hvis riften heler dårligt?

Mange kvinder føler sig mere "åbne" ved skedens indgang efter en fødsel. Træning af bækkenbundens muskler kan styrke musklerne og hjælpe til, at du genvinder samme spænstighed i bækkenbunden, som før fødslen. 

Du kan efter fødslen få kontrolleret syningen og bækkenbundens muskler hos din jordemoder, fysioterapeut eller læge. 

Hvis musklerne i bækkenbunden ikke er syet godt nok sammen, så kan du få foretaget en re-operation på en gynækologisk afdeling. 

Nogle få syninger kan også gå op i de første uger efter fødslen, og så vil du blive tilbudt en re-operation med det samme. Du skal da tale med en gynækolog, hvis du mener at der er alvorlige problemer med syningen. Du vil blandt andet blive spurgt, om du kan holde normalt på urin og afføring. 

De fleste afdelinger udfører en scanning af musklerne med en lille probe. Hvis det er nødvendigt at re-operere, så kan det foregå med lokalbedøvelse, rygbedøvelse eller fuld bedøvelse. Det afhænger af, hvor stor operationen er, og hvad din gynækolog foretrækker. Det kan gøre ondt et par uger efter operationen.

 

Venlig hilsen gynækolog, ph.d Karl Møller Bek

 

Jeg ser anderledes ud efter syningen - er det normalt?


Kønslæberne eller indgangen til skeden kan få et lille "hak", hvis der har været en rift fra fødslen, som ikke er syet helt præcist sammen igen. 
Det lille hak kommer ikke til at betyde noget i forhold til samliv med din partner eller andre fysiske aktiviteter.
Mit beste råd efter at have set rigtigt mange kvinders heling efter fødsler er: 
    •    slap af og se, om det nogensinde reelt generer dig
    •    husk at din krop har præsteret noget fantastisk ved at være gravid og føde
    •    din partner er mest interesseret i DIG og bekymrer sig nok ikke om små detaljer, som ser anderledes ud.
Hvis forandringen ved din krop betyder noget for dig fysisk eller psykisk, så kan man få lavet en lille plastik-operation for at få genskabt anatomien helt som før fødslen. Det kan dog gøre ondt nogle måneder derefter. 

 

Hilsen jordemoder, ph.d. Sara Kindberg

 

Jeg bristede meget ved sidste fødsel. Må jeg føde almindeligt igen?


Hvis du tidligere har fået en bristning af ringmusklen ved endetarmen, bør du tale med en fødselslæge i forbindelse med den efterfølgende graviditet. I kan sammen planlægge, hvad der er den bedste fødselsmetode for dig denne gang. Du kan føde normalt igen, hvis du ikke har problemer med at holde på luft eller afføring fra tarmen.
Din risiko for at få en bristning ved ringmusklen igen er ca. 6%, dvs. at din risiko er den samme som for en førstegangsfødende. Andre fleregangsfødende uden tidligere store rifter har under 2% risiko for bristninger ned til ringmusklen.
Hvis du føder gennem skeden igen, skal du i samråd med dine fødselshjælpere undgå instrumentel forløsning med sugekop eller fødselsklip, for det øger risikoen for rifter ved ringmusklen.
Dit alternativ til en fødsel gennem skeden er et planlagt kejsersnit. Et kejsersnit medfører nogle begrænsninger i din hverdag de første par måneder efter operationen. Desuden medfører kejsersnit andre typer problemer for din sundhed. Tal med din fødselslæge om, hvad der er bedst for netop dig.

 

Skal jeg vælge kejsersnit stedet for almindelig fødsel?

Vi anbefaler i dag fødsel gennem skeden for de fleste kvinder. Et planlagt kejsersnit kan udføres stort set uden komplikationer for mor og barn, men der er altid lidt øget risiko for komplikationer ved en operation frem for ved en fødsel.
Et kejsersnit forebygger bristninger i skeden og mellemkødet, men til gengæld får du et ar på maven. Kejsersnit kan ikke forebygge problemer med ufrivillig vandlanding senere i livet, og nye videnskabelige studier tyder på, at graviditeten i sig selv er den mest afgørende risikofaktor for efterfølgende problemer med at holde på urin.
Du kan få konkret rådgivning om din situation hos din jordemoder eller din læge.

 

Hvor længe gør det ondt efter fødslen?

Det er normalt at føle tyngde og ømhed omkring skeden og mellemkødet i nogle uger efter fødslen. Kroppen arbejder intenst på at hele såret, og det medfører blandt andet hævelse og kløe i arret.
Rifter i kønslæberne og ved mellemkødet er ca. en uge om at hele.
Ved fødselsklip (episiotomi) tager ophelingen ca. to til tre uger.
Bristninger som involverer ringmusklen er ca. en måned om at hele.
Du kan bruge kolde omslag til at lindre smerter og for at dæmpe hævelsen. Is-bind eller kolde omslag laves nemt ved at lægge et hygiejnebind gennemvædet af vand i fryseren. Is-bind kan bruges flere gange om dagen.
Smertestillende medicin kan tages efter samråd med læge eller jordemoder. Hvis du fortsat har smerter i området ved syningen efter en uge, bør du kontakte din jordemoder eller din praktiserende læge og få set til syningen.

 

Skal jeg genoptræne efter fødslen?

En graviditet er en belastning for bækkenbundens muskler. Efterfødsels-gymnastik er derfor en god ide til at få gode råd om effektiv genoptræning.
De fleste aftenskoler og fitnesscentre arrangerer efterfødselsgymnastik.
Du kan se et gratis program om effektiv genoptræning her på GynZones hjemmeside.
Fysioterapeut Ulla Due fra Hvidovre Hospital har udarbejdet programmet særligt til kvinder, der har født indenfor det seneste år.
Du kan se træningsvideoer her »

 

Hvornår må jeg løbe igen efter fødslen?

Der findes ikke nogen officielle retningslinjer for, hvornår man kan gå igang med at dyrke sport efter en fødsel. 
Der er ingen beviser for at det er skadeligt, men de fleste kvinder vil få tyngdefornemmelse eller have svært ved at holde sig for urin, luft eller afføring, hvis de udsætter deres bækkenbundsmuskler for en alt for stor belastning. 
Man ved, at bækkenbundsmusklerne har været igennem en kraftig forlængelse for at man kunne føde sit barn. Kvinder som har haft en hård fødsel med et stort barn og fx. har fået lagt sugekop har større risiko for at få problemer med at holde på urin. De har også større risiko for at få nedsynkninger af underlivsorganerne. 
Man ved også at bækkenbundsmusklerne er langsommere end de plejer at være efter en fødsel, og de er mere elastiske i hvert tilfælde op til et halvt år efter fødslen.
Derfor er det meget VIGTIGT at genoptræne sine muskler efter en fødsel for at få noget af kraften i musklerne tilbage. Det er afgjort en god investering at sørge for at musklerne holdes hurtige og aktive, MENS man dyrker sport. 
DERFOR: Løb, hvis du har det godt med at løbe, men træn også dine bækkenbundsmuskler, så de kan holde til løbet.

 

Hilsen fysioterapeut Ulla Due

 

Hvad sker der med min seksualitet efter fødslen?

Det er normalt at have nedsat seksuel lyst i nogle måneder efter fødslen.
Så længe du ammer jeres nyfødte barn, vil der være en ændret hormonel balance i kroppen. Skeden producerer af den grund ikke så meget fugt, og du kan derfor vælge at bruge glidecreme ved samleje.
Du kan blive gravid igen, før den første menstruation vender tilbage efter fødslen. Spørg derfor din jordemoder eller læge om effektive metoder til sikker familieplanlægning.